Morasinsi Hvidvin Puglia (natur)
149,00 kr
Dette produkt er udsolgt
Det er jo ikke fordi, at det er den eneste vin, vi drikker lige nu. Men så alligevel. Det er lige før... det er i al fald en mega favorit lige nu... Det er simpelhen bare godt.
I Alta Murgias smukke og bakkede landskab på hælen af den italienske støvle i Puglia dyrker Agricola Morasinsi den skønneste vin. Vinen er en fejring af både naturen, traditionen og det gode håndværk, og produktionen foregår med stor nænsomhed og ud fra biodynamiske principper.
Selv forklarer de det med vendingen 'La terra parla attraverso le nostre mani', altså, vi lader blot jorden tale gennem vores hænder.
Fokus er på regenerativt landbrug, og den lille familiedrevne vingård formår virkelig at få kærligheden til naturen til at tale igennem de smukke og nærmest gyldne dråber i denne hvidvin.
Naja siger, at det ligner en luksus olivenolie. Og det gør det også lidt. Men den er simpelthen så flot den flaske!
Vinen er lavet på bl.a. Moscato-druer - men den er tør og frisk-syrlig - og smager af tropisk frugt og ananas med en dyb og aromatisk bund, som samtidig byder på en vidunderlig mineralitet takket være den kalkholdige jord i området. En hel syditaliensk urtehave med fornemmelse af salvie og vild fennikel åbenbarer sig i munden, når man smager og drømmer sig hen til Puglias landskaber. Og vinen er selvfølgelig ufiltreret og spontangæret med naturligt forekommende gær.
Virkelig pragtfuld flaske.
10% rabat lægges automatisk på ved 6 flasker - gælder frit på alle vores vine og portvine blandet.