Comte Louis de Lauriston fine calvados
285,00 kr
Dette produkt er udsolgt
Fransk frugthave på flaske!
Den ædle frugtbrændevin calvados er en af Normandiets gode gaver til resten af menneskeheden. Calvados fremstilles ved at destillere cider, først og fremmest æblecider. I Domfront-området, hvor Comte Louis de Lauriston producerer deres calvados, foreskriver traditionen dog, at der også bruges 30% pærer. Det giver masser af kompleksitet og en rig dybde i frugtsmagen.
Denne skønne flaske fra Comte Louis de Lauriston er af kategorien Fine, som er den yngste type calvados, der har hygget sig i egetræsfade i minimum 2 år (men ofte lidt mere). Fadlagringen er lige med til at give den en dejlig rund smag, men uden at egetræet overdøver den friske frugtkarakter, som her får lov at shine sammen med masser af florale noter.
Genial som en avec til kaffen eller til ost, syltede frugter og isdesserter. Eller kør den franske stil og server den som en opkvikker mellem retterne til en overdådig middag, godt afkølet eller som sorbet!