Proton Gin
299,00 kr 349,00 kr
Dette produkt er udsolgt
Vi har endelig fået fat i mere af denne dejlige gin, efter vi har besøgt det lille destilleri Flavors på Nørrebro. Proton Gin er lavet på det lille såkaldte "nano"-destilleri på Nørrebro, Flavors Laboratory. Og ja, der er mange små destillerier, der bryster sig af at være meget små og autentiske. Men når Flavors siger, at de er "nano", så mener de det. Destilleriet ligger i en lille kælderlejlighed på Nørrebro og hele destilleriet står på et køkkenbord. Vi har lige besøgt dem og det er et fantastisk lille Georg Georgløs-agtigt setup.
Flavors Laboratory drives af tre italienske fysik-nørder - der alle har lavet deres PhD i fysik i København. Man kan smage og mærke at de tre PhD'er går 110% op i destillations-processen. Det er ikke bare et apparat for dem - det er en passion at forfine smage gennem destillation. De forædler frugt og urtesmage og blander dem som var det alkymi.
Proton Gin er helt usædvanligt bahagelig og fjøjls-agtig og man kan virkelig smage, at de har fået alle smage og olier fra de mange urte og citrusfrugter med. Flavors Laboratory destillerer alle smage hver for sig med vakuumdestillation og man kan smage at alle dufte og olier fra råvarerne er nænsomt destilleret.
Ginen er fantastisk balanceret og helt enebær-citrus-let med en smule mandarin, der giver den et let parfumeret og indtagende duft.
Det er meget fint håndværk!
50 cl 43% alc.